Foto: OverActive Media

Populær sanger The Weeknd kaster sig ind i esport

Den populære R&B kunster The Weeknd, der er blandt andet er kendt for sine hits “Can’t Feel my Face” og “Starboy”, er blevet medejer af det canadiske esportsfirma OverActive Media.

Det oplyser OverActive Media på sin hjemmeside.

OverActive Media ejer mere end syv internationale esportshold blandt andet Splyce, som de købte i november 2018.

“Som en stor esportsfan er jeg spændt på at blive involveret i det her projekt. Jeg ser frem til at samarbejde med OverActive Media på unikke og innovative måder,” udtaler The Weeknd, der har det borgerlige navn Abel Tesfaye, til OverActive Medias hjemmeside.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at The Weeknd skal fungere som ambassadør for Overwatch League holdet Toronto Defiant.

“Vi er spændte på at byde en global superstjerne som Abel velkommen til vores investorfamilie. Abels status i musikindustrien vil give vores Toronto Defiant og Splyce brands mulighed for ramme flere fans,” udtaler Chris Overholt, CEO hos OverActive Media.

Skriv et svar