Foto: Playerunknown's Battleground

PUBG prøver ting af: Spil otte-mands squad

På det seneste er Fortnite blev en af favoritterne blandt gamerne. Dette har fået Bluehole til at ryste posen.

Skrevet af Miki Jørgensen

I et tweet offentliggøre Playerunknown’s Battleground at man på testserverne kan spille i squads bestående af otte.

På testserveren skal man vælge Event Mode for at komme ind. Ud over at holdene blev dobbelt så store, så er antallet af rifler også blevet fordoblet. Moden kan kun spilles i tredjeperson.

I samme meddelelse skriver de, at dette blot er én af de mange forskellige modes brugerne kan forvente.

“Den første udgave af Event Mode er meget simpel, men systemet er meget nyt, og vi skal lige teste det først. Vi ved det ikke er en stor forandring til de almindelig kampe, men dette er bare for at få det i gang. Fremtiden for Event Mode vil være fyldt med spændende ting,” skriver Bluehole.

Når moden er begyndt at være stabil vil de sætte den ud på liveserveren.

I samme ombæring tilføjer de også en flaregun til Event Mode. Hvis denne skydes op i luften, vil en custom airdrop lande tæt ved dig. Men andre kan kæmpe om den, hvis de er i nærheden.