Canadiske Subroza har god grund til at juble. Hans hold Ghost er ugens højdespringer og indtager nu en 18. plads. Foto: Bart Oerbekke via ESL.

Ranglisten opdateret: Flere ændringer i top 10

I går opdaterede HLTV endnu en gang deres velkendte rangliste. Og efter weekendens ESL Pro League i Odense er der flere hold, der indtager nye pladser i top 10.

– af William Demant

Efter weekendens turnering i Odense, har Astralis endnu en gang cementeret deres topplacering på HLTV’s verdensrangliste. En placering de nu har holdt i otte måneder, flere af dem – som nu – med maxpoint. På trods af Norths tidlige exit i turneringens indledende fase, holder københavnerholdet fast i deres 10. plads på ranglisten.

Der er dog store ændringer i på de resterende top 10-placeringer. Team Liquid og NaVi bytter plads, hvilket sender Liquid op på en snæver andenplads, kun 20 ranglistepoint efter S1mple og company. Ligeledes bytter MiBR og FaZe, hvilket betyder at Karrigans FaZe rykker ned midt i tabellen på en femteplads. Den største højdespringer i top 10 er dog Mousesports, der nåede til semifinalen i weekendens turnering nu indtager en fin sjetteplads.

Udenfor top 10 er amerikansk-canadiske Ghost ugens højdespringer. De rykker syv pladser op og indtager nu en 18. plads. Den højeste placering i holdets historie.

De danske drenge fra Optic Gaming hopper en enkelt plads ned af listen og ligger nu midt i tabellen på en 15. plads, mens Heroic ligeledes har mistet en enkelt placering og indtager 20. pladsen, mens AVANGAR overtager 19. pladsen fra danskerne.