Fragsters leder igen efter et helt nyt hold.

Rasmus “rtA” Andersen: “Vores hold har stort potentiale”

Det nystartede danske CS:GO-hold Fragsters har på trods at en enkelt udskiftning i truppen fået en god start.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

D. 1. marts annoncerede Fragsters navnene  på de fem spillere, der skulle være en del af organisationens første CS:GO hold.

Rasmus “rtA” Andersen er en af disse spillere, og vi fangede ham efter træningen onsdag aften for at spørge ham, hvordan starten er forløbet på det nye hold.

“Det har været en glimrende start. Morten og Kenneth (ejere af Fragsters red.) er meget professionelle, og der er godt styr på sagerne. Vi træner søndag til torsdag fra klokken 19 til 24, og der sker store fremskridt på holdet,” siger han.

Det hold, som Fragsters i første omgang annoncerede, bestod af Troller, b0RUP, HECTOz, quiNz og rtA, men allerede efter kort tid viste det sig, at HECTOz , som var hentet fra myXMG, ikke passede ind på holdet. Han er derfor blevet skiftet ud med spilleren neon, som er ved at blive spillet ind på holdet.

“Når vi fået Neon spillet ordentligt ind, så vil jeg mene, at vi har potentialet til at blive rigtig gode. I vores træningskampe har vi slået flere at de gode hold, så vi skal bare træne endnu mere på at spille sammen som et hold,” siger han.

Det nye Fragsters-hold skal spille dets første LAN-turnering til Copenhagen Games i slutningen af marts, og ambitionerne er klare.

“Vi satser på at komme i top-16, og det burde kunne lade sig gøre. Personligt tror jeg også, at vi kommer længere op i tabellen end det,” siger Rasmus Andersen.

Selvom Rasmus Andersen bruger en stor del af sin tid på at træne med holdet, så ser han ikke pladsen på Fragsters som et arbejde.

“Da jeg blev student i sommers, forsøgte jeg at søge lidt forskellige jobs. Men så begyndte det at gå rigtig godt i Counter-Strike, så nu slacker jeg den faktisk bare med det,” siger han.

Vi ser frem til at følge Fragsters ved Copenhagen Games, hvor Esportsmagasinet også vil være til stede.

Rasmus “rTA” Andersen fra Fragsters gør her status over den første tid på det nystartede danske CS:GO-hold. #esportdkhttps://esportsmagasinet.dk/rasmus-rta-andersen-vores-hold-har-stort-potentiale/

Opslået af Esportsmagasinet på 10. marts 2016

 

Skriv et svar