Retssag: Verdens største League of Legends snyde-service indgår forlig med Riot

Efter fem måneder er det nu lykkedes for Riot, at indgå et forlig med L#, der meget snart er historie.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Det kan være en fremragende forretning at hjælpe andre med at snyde i diverse computerspil, og det er nærmest umuligt at finde et populært spil, hvor der ikke også udbydes snydetjenester i den ene eller anden form.

Men meget snart er der en snyde-tjeneste mindre i League og Legends, da Riot netop er lykkedes med at få lukket den største bot/hacking-tjeneste i spillet.

I følge Dotesports, der har set domsafsigelsen fra California General District Court, er der indgået et forlig mellem de to parter. Forliget går blandt andet på, at tjenesterne og videre udvikling skal være indstillet d. 28. februar. Hvad tjenestens bagmænd har modtaget eller ikke har modtaget tilgengæld, melder historien ikke noget om.

Der er tale om tjenesten LeagueSharp, der også er kendt som L#, og udbyder en række abonnementstjenester, der i højere eller mindre grad omgår Riots regler. Blandt andet den opsigtsvækkende “Space bar to win”, der i følge tjenestens hjemmeside kan:

“Udføre lynhurtige og perfekte combos på en brøkdel af et sekund – meget hurtigere end menneskeligt muligt.”

 

Skriv et svar