CS:GO

RFRSH om ejerskab i fire organisationer: “Ikke en interessekonflikt”

WESA har udsendt nye retningslinjer, der skal forhindre mulige interessekonflikter, når flere hold har den samme ejer.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

The World Esports Association (WESA) har annonceret, at de vil implementere en række nye regler, der skal dæmme op for mulige interessekonflikter, når flere hold har den samme ejere.

Kort fortalt er det ikke længere muligt for organisationer at eje mere end et hold. Indenfor en 18 mdr. periode skal alle personer og organisationer med ejerskab af mere end et hold have overdraget ejerskabet, således at der ikke opstår en mulig interessekonflikt.

WESA, der er et initiativ fra ESL, består af de syv europæiske organisationer Fnatic, Team Envyus, Ninjas in Pyjamas, G2, Virtus.Pro, Natus Vincere og Mousesports, og reglerne vil derfor blive indkorporeret ved ESLs turneringer.

“Det er ikke tilladt for noget hold at være ejet eller delvist ejet eller kontrolleret af en person eller enhed, der ejer eller kontrollerer et andet esportshold eller organisation ved et WESA sanktioneret event,” skriver de i annonceringen.

Den danske organisation RFRSH ejer dele af Astralis, Heroic, Godsent og Norse.

I et blogopslag, som organisation har lavet, forklares “The RFRSH Model”. Her forklares det, at modellen er identisk eller næsten identisk med andre modeller, som man ser i f.eks. MLS og Formel 1. De skriver også, at de ikke mener, at der er tale om en interessekonflikt.

Læs også: Formel 1 TV

Efter en grundig gennemlæsning fandt vi dog ikke svar på, hvordan modellen ikke konflikter med WESA-reglerne, da RFRSH kan have ejerskab over de enkelte hold i op til 36 mdr. Derfor sendte vi kommunikationschef hos RFRSH Entertainment, Steen Laursen, dette spørgsmål:

Er det ikke i konflikt med WESAs retningslinjer? Hvorfor / hvorfor ikke?

“Det må WESA vurdere. Som vi beskriver i den model, du henviser til, er der ingen interessekonflikt i måden, vi samarbejder individuelt med de enkelte hold, hvor spillerne har del-ejerskab. I forbindelse med holdene og spillerne investerer RFRSH i at forbedre spillernes og holdenes muligheder for at præstere på internationalt topniveau. Vi investerer i faciliteter, trænings-setup, metoder, mental-forberedelse osv, ligesom vi hjælper holdene med branding, kommercielle partnerskaber, PR og kommunikation. Formålet er at give hvert enkelt hold og spiller mulighed for at præstere optimalt, så de efter maksimalt 36 måneder har etableret sig som hold og brand på højest mulige niveau,” skriver han og oplyser, at RFRSH indtil videre ikke har ønsket at deltage i WESA-samarbejdet.
Kasper Frank

Jeg var en del af Quake2 og Quake3-scenen tilbage i slutningen af 90´erne, da det hele tog fart. Dengang var der to lejre indenfor online gaming. Dem der spillede Quake og dem der spillede Counter-Strike. De fleste ved nok hvem der endte med at vinde denne kamp. I dag har jeg erkendt nederlaget, og jeg elsker at følge med i Counter-Strike, selvom jeg nok aldrig kommer til at spille det. Mit forhold til gaming og eSport er i dag set fra sidelinjen, men jeg nyder dog et spil Hearthstone i ny og næ.

Recent Posts

Pluto TV lancerer dedikeret esports-kanal og bringer Counter-Strike VM i Shanghai til Danmark

Pluto TV er stolte af at annoncere lanceringen af en 100% dedikeret e-sportskanal – eksklusivt…

1 uge ago

3 Vigtige overvejelser, når du starter virksomhed

At starte en virksomhed kræver både planlægning og strategiske beslutninger, som kan være afgørende for…

1 måned ago

En lækker elektrisk SUV til hele familien

Er I på udkig efter en bil, der har plads til hele familien? Måske børnene…

4 måneder ago

De 10 største nyheder indenfor professionel gaming i juli 2024

Juli 2024 har været en begivenhedsrig måned indenfor professionel gaming, præget af store turneringer, spændende…

5 måneder ago

Månedens største nyheder om FC Barcelona fra Camp Nou

Sponsoreret indhold I løbet af juni 2024 har der været mange store nyheder omkring FC…

5 måneder ago

De 10 største fodboldspillere i Brøndby IF gennem tiden

Sponsoreret indhold BIF har gennem tiden fostret nogle af de mest talentfulde og mindeværdige spillere…

7 måneder ago