De har travlt i hovedkvarteret hos Riot Games. De har netop fejret ti året for League of Legends ved at annoncere fire nye ting. Foto: Riot Games

Riot Games barsler med tre nye spil samt en tv-serie

Riot Games, firmaet bag det populære League of Legends, har tæppebombet spilindustrien med nyheder om nye projekter. Foruden nye heroes og et opdateret map til LoL, har Riot Games også offentliggjort arbejdet på et nyt kampspil, en competitive shooter, et kortspil i samme ånd som Hearthstone og sidst men ikke mindst en splinterny tv serie, som er sat i LoL-universet RuneTerra. Inden vi får en mindre nedsmeltning over alle de fede nyheder, så lad os lige tage et kig på dem hver for sig.

af Peter Skjøtt Poulsen

League of Legends kampspil – ”Project L”

Egentlig blev dette spil allerede ”offentliggjort” tilbage i august af Tom Cannon, som arbejder for Riot Games, men i forbindelse med 10 års jubilæet for LoL offentliggjorde Riot Games officielt spillet. Endvidere kunne de fortælle, at spillet vil finde sted i LoL-universet og vil lade spillere banke hinanden med deres ynglings heroes fra League of Legends.

Spillet, som indtil videre går under kodenavnet ”Project L”, er dog stadig i et tidligt stadie, så efter en kort teaser som viste LoL-heroes Ahri og Darius i kamp mod hinanden, bad Riot Games deres fans om at væbne sig med tålmodighed, da der kommer til at gå noget tid, inden spillet officielt bliver udgivet.

Competitive shooter – ”Project A”

Riot Games har offentliggjort at de er ved at udvikle et online First Person Shooter, som – ulig alt andet Riot tidligere har lavet – ikke kommer til at foregå i LoL-universet. Detaljer om spillet er stadig meget sparsomme, og udover kodenavnet, ”Project A” gik det meste af offentliggørelsen mere på at snakke om teknologien, der omgiver FPS-spil som genre, end at afsløre egentligt indhold. Det er blandt andet Riot magtpålæggende at komme snyd til livs i deres spil, derfor har selskabet søsat flere projekter for at eliminere misbrug af spillet.

Ligesom ”Project L”, er ”Project A” også i et tidligt udviklingsstadie, og vi må derfor væbne os med tålmodighed, inden vi kan få fingrene i et reelt spil.

Kortspil – ”Legends of RuneTerra”

Rygterne talte altså sandt. League of Legends får et spin-off spil nemlig kortspillet kaldet Legends of RuneTerra. Under Riot Games fejring af LoL’s 10 års jubilæum blev det offentliggjort, at der kommer et kortspil i samme ånd som Hearthstone og Magic: The Gathering. Riot Games slår sig dog op på, at – modsat andre strategiske kortspil – så vil Legends of RuneTerra ikke gøre brug af et hav af kringlede microtransactions for at få de kort, man gerne vil have. Istedet for at betale for boosterpacks og så håbe på at få det kort, man vil have, vil man simpelthen bare kunne købe kortene enkeltvis. Vælger du ikke at betale dig fra at få kort, vil du stadig automatisk få nye kort ved blot at spille spillet.

Ganske forventeligt er Legends of RuneTerra’s kort baseret på de godt 140 champions fra LoL-universet. Vi er selvfølgelig meget spændte på at se hvordan dette spil vil klare sig sammenlignet med eksempelvis Hearthstone, og heldigvis ser det ikke ud til at vi skal vente alt for længe. Legends of RuneTerra er sat til at udkomme allerede engang næste år, men allerede nu kan man skrive sig op til både PC og mobile-versionen. Ønsker du adgang til en demo af spillet kan du registrere dig på playruneterra.com og læse mere der.

Tv serie – ”Arcane”

Foruden de mange nye spiltiltag, har Riot Games også offentliggjort Arcane, en ny animeret serie sat i LoL-universet. Serien, der udvikles af Riot Games selv, forventes at udkomme i 2020. Som med mange af de andre ting, der blev offentlggjort i forbindelse med fejringen af 10 års jubilæet af League of Legends, så er detaljerne om Arcane også meget begrænset. Hvad vi dog ved er, at historien fokuserer på karakterer fra byen Piltover og slummen Zaun. Desværre kunne de endnu ikke løfte sløret for så meget andet end det. Vi ved endnu intet om seriens helte og skurke. Vi kan dog snævre det noget ind, da kun en håndfuld af League of Legend’s champions kommer fra henholdsvis Pilover eller Zaun. I traileren som fulgte med offentliggørelsen så vi dog en række kendte karakterer eksempelvis Jinx, Ekko og Ezreal.

Taget i betragtning af hvor omfattende lore LoL har, så giver en serie faktisk god mening. En kombination af LoL’s historie og de fabelagtige animatiorer hos Riot Games, lover rigtig godt. Er du i tvivl kan du tage et kig på traileren lige her:

Skriv et svar