Foto: Skærmbillede fra CSRuHub Twitch

Russiske professionelle ragequitter en kvalifikations kamp

I kvalifikationen til Epicenter 2019 skete der en lidt bizar situation, da to russiske spillere fra det ellers kinesiske mandskab valgte at ragequitte, efter at have været toxic mod både modstandere og egne holdkammerater igennem hele kampen.

af Oliver Heide

Alle har mødt en sur russer i en matchmaking CS:GO kamp, men disse to russere tog skridtet videre, da de i en professionel kvalifikation valgte at ragequitte, og derved tabe kampen for holdet.

Igennem hele kampen har der været usportslig stemning fra Invictus Gaming’s side. Specielt den russiske spiller V4D1M har haft en hånende attitude mod den kinesiske spiller captainmo, hvor han flere gange har skrevet i chatten hånende ting.

Angiveligt skulle nogle af spillerne fra Invictus mene, at der var spillere på OneThree der snød. Derfor har de gennem hele kampen skrevet nedladende beskeder til det andet hold, og spillet useriøst

Udover det har der også været problemer internt på Invictus holdet. Der har for eksempel været runder, hvor de to russere har købt, og resten af holdet har holdt eco.

Under artiklen kan du se nogle af de hånende og hadefulde beskeder som spilleren V4D1M har sendt afsted til OneThree.

Skriv et svar