Dota 2 turneringen The International spilles igen i år i august. Foto: The International

Rygte: Er det slut med betting sites som sponsorer til pro hold?

Valve har i dag offentliggjort at firmaet ønsker, at alle professionelle hold stopper med at indgå sponsoraftaler med bettingfirmaer.

Skrevet af Mads Bernhardt

Med under 24 timer til starten på DOTA2 turneringen The International 2018, der er et af verdens største e-sports events, meldte Valve ud, at de ønsker, at alle pro hold stopper med at indgå sponsoraftaler med betting sider.

Det nye forslag kan imidlertid give en del problemer, da flere DOTA2 hold allerede har indgået sponsoraftaler med sådanne sites. Flere team managere påpegede også dette problem umiddelbart efter, at Valve kom med udmeldingen.

Om Valve vil have disse aftaler ophævet, eller om firmaet blot ønsker, at de professionelle hold undlader at forny deres sponsoraftaler, vil spilfirmaet ikke oplyse på nuværende tidspunkt. En talsperson fra Valve henviser dog til, at disse detaljer vil blive diskuteret på et senere tidspunkt.

Til kamp mod gambling
Det er ikke første gang at Valve aktivt er gået ind i kampen for at komme betting til livs. Tilbage i slutningen af marts lavede firmaet i forbindelse med en opdatering et syv dages stop for skin trading.

Senest lukkede Valve ned for verdens største skin trade site OPSkins, da websitet åbnede for ExpressTrade, som gjorde alle i stand til at omgå Valves 7 dages trading stop.

Skriv et svar