NBK vil efter sigende stå i front for det nye franske stjernehold. Foto: DreamHack / Adela Sznajder

Rygter: Franske legender skaber nyt hold

Ifølge det franske medie, Flickshot, kommer der inden længe et nyt fransk mandskab på scenen, som tæller stjernespillere som Nathan “NBK” Schmitt og Dan “apEX” Madesclaire.

Skrevet af Alexander Wilson

Det franske esportsmedie, Flickshot, som plejer at være ret så præcise med deres forudsigelser, fortæller, at der inden længe vil blive skabt et nyt fransk mandskab, som indeholder velkendte ansigter fra G2 og EnVyUs.

Flickshot skriver nemlig, at NBK vil stå i front for et tilsyneladende lovende hold, som tæller et par af hans gamle holdkammerater. Holdet kommer efter sigende til at bestå af NBK, apEX, det franske talent Mathieu “ZywOo” Herbaut samt de to nuværende Tempo Storm-stand-ins, Vincent “Happy” Cervoni, Cédric “RpK” Guipouy.

Både NBK og apEX sidder i øjeblikket på bænken i G2, eftersom de blev erstattet af Kevin “Ex6TenZ” Droolans og Édouard “SmithZz” Dubourdeaux. Både RpK og Happy har været fri på markedet, siden EnVyUs vinkede farvel til deres CS:GO-mandskab. ZywOo spiller for franske aAa.

Det betyder, at for at muliggøre dette mandskab, skal både NBK, apEX og ZywOo købes fri fra G2 og aAa, men hvis det sker, kommer holdet til at se ud som følgende:

 Nathan “NBK” Schmitt
 Dan “apEX” Madesclaire
 Vincent “Happy” Cervoni
 Cédric “RpK” Guipouy
 Mathieu “ZywOo” Herbaut

Skriv et svar