Fnatic trak det længste strå imod Space Soldiers til WESG 2017 World Finals. Arkivfoto: Skærmbillede fra Twitch.

Rygter: Golden på vej ud af Fnatic til fordel for Xizt

Fnatic har præsteret flot i den seneste periode, hvor det blandt andet blev til en sejr ved IEM Katowice, men nu ser det ud til at der er interne problemer på holdet, og derfor er de angiveligt på vej med en holdændring.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det er ikke andet end en uge siden, at Fnatic vandt IEM Katowice foran hele verdenseliten med en sensationel sejr over FaZe i BO5-finalen.

De seneste flotte resultater har også medført en femteplads i verden, men det tyder på, at der har været problemer uden for spillet ifølge det franske medie, Flickshot.fr, som afslører, at der er holdændringer på vej.

Angiveligt bliver det den velspillende Maikil Golden Selim, der har overrasket alle ved at føre Fnatic tilbage i verdenseliten på trods af, at det lignede et satset skifte at forfremme den tidligere Fnatic.academy til ingame-leder.

I stedet bliver det den tidligere NiP-spiller, Richard “Xizt” Landström, som skal tage over, og det virker sandsynligt at han ligeledes overtager ingame-leder rollen, som han havde hos NiP størstedelen af sin tid hos det historiske hold.

Dermed kommer Fnatic ifølge Flickshot.fr til at bestå af følgende:

 Richard “Xizt” Landström
 Jesper “JW” Wecksell
 Robin “flusha” Rönnquist
 Freddy “KRiMZ” Johansson
 Jonas “Lekr0” Olofsson

Skriv et svar