Ad billede
Jdm64 kunne godt gå hen og blive en del af danske North. Foto: Sebastian Ekman, Dreamhack.

Rygter: North overvejer jdm64; Mertz vender ikke tilbage

Det ser ud til, at det unge AWP-talent “mertz” ikke får endnu en chance på North-mandskabet, da de ifølge en anerkendt journalist overvejer tidligere Liquid-spiller “jdm64”.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Den anerkendte franske esports journalist “neL” afslører på sin twitter, at North overvejer jdm64, der tidligere har været en del af Liquid.

Ifølge neL’s kilder vil de dermed ikke gå tilbage til den unge mertz, der ellers havde udviklet sig i en positiv retning under North-fanen inden, at han blev bænket.

Rygterne kommer ligeledes i kølvandet på ingame-lederen MSL’s udtalelser til HLTV, hvor han ikke mente, at mertz var klar til niveauet på grund af manglende erfaring:

“Han (Mertz, red.) er et stort talent, men jeg synes, han havde brug for at spille noget mere lower level CS”, fortæller Mathias “MSL” Lauridsen til HLTV.

Dermed vil North fremover bestå af følgende, hvis kilderne taler sandt:

Mathias MSL Lauridsen
 Philip aizy Aistrup
Markus Kjaerbye Kjærbye
Valdemar valde Bjørn Vangså
 Josh “jdm64” Marzano

 Alexander ave Holdt (coach)

Skriv et svar