Ad billede
JUGi spillede en flot kamp mod NiP. Foto: Adela Sznajder via Dreamhack

Rygter om OpTic: ShahZaM og stanislaw erstattes af danskere

Et nyt rygte er blevet spredt, og i denne omgang omhandler det OpTic, som efter sigende erstatter Shahzeeb “ShahZaM” Khan og Peter “stanislaw” Jarguz med to erfarne Heroic-spillere.

Skrevet af Alexander Wilson

Tilbage i februar blev sløret løftet for det nye OpTic-projekt, som indebar tre danskere, Kristian “k0nfig” Wienecke, René “cajunb” Borg samt Nicklas “gade” Gade, og de to amerikanske spillere, ShahZaM og stanislaw.

Ifølge esportsmedierne DBLTAP og Flickshot.fr er der dog udskiftninger på vej, da kilder siger, at Jakob “JUGi” Hansen, som har siddet på bænken i Heroic de seneste seks uger på grund af personlige problemer, og Marco “Snappi” Pfeiffer, Heroics nuværende in-game leder, snart bliver en del af OpTic.

Dermed vil hele holdet bestå af danskere og være en ny kandidat til et dansk top 3-hold. Intet er dog bekræftet endnu, men der går formodentlig ikke længe.

Opdatering kl 19:25

Cajunb har nu tweetet, at holdkortet er ændret på ESEA, da både JUGi og Snappi er nu tilføjet til holdet. Derudover går rygter også på, at den tidligere træner for North, Casper “ruggah” Due skal være træner for det nye OpTic-hold.

Dermed ser det nye OpTic-mandskab ud som følger:

 Kristian “k0nfig” Wienecke
 René “cajunb” Borg
 Nicklas “gade” Gade
 Jakob “JUGi” Hansen
 Marco “Snappi” Pfeiffer

 Casper “ruggah” Due (træner)

Skriv et svar