Ad billede
Byali er snart fortid i Virtus.pro. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

Rygter: Virtus.pro har fundet erstatningen for byali

Før FACEIT Majoren blev det offentliggjort, at Paweł “byali” Bieliński ikke ville være en del af Virtus.pro-mandskabet efter Majoren. Nu går der rygter om, at en tidligere stand-in for holdet skal overtage pladsen.

Skrevet af Alexander Wilson

I slutningen af august blev det offentliggjort, at byali efter fire år i Virtus.pro ville forlade holdet efter Majoren. Efterfølgende er der gået mange rygter om, hvem erstatningen kunne være, men det bliver tilsyneladende snart annonceret.

Ifølge esportsmediet, VPEsports, så er det holdets tidligere stand-in Piotr “morelz” Taterka, som skal overtage pladsen. Han var stand-in for Virtus.pro i en måneds tid, da Janusz “Snax” Pogorzelski rejste til mousesports.

Polakkerne røg ud i New Challengers Stage med nederlag til både NiP, OpTic og North i bagagen. Dermed bliver udskiftningen formodentligt snart offentliggjort. Holdet kommer derfor til at se ud som følger:

 Filip “NEO” Kubski
 Jarosław “pashaBiceps” Jarząbkowski
 Michał “MICHU” Müller
 Michal “snatchie” Rudzki
 Piotr “morelz” Taterka

 Jakub “kuben” Gurczyński (coach)

Skriv et svar