Byali trækker muligvis snart i Virtus.pro-trøjen igen. Foto: Adela Sznajder, DreamHack via Flickr

Rygter: Virtus.pro skifter pasha og NEO ud med Snax og byali

Selvom der for blot fem dage siden blev udmeldt, at Virtus.pro ville forlade CS:GO-scenen, er der nu kommet nye rygter på bordet. Rygterne går på, at Virtus.pro smider Jarosław “pasha” Jarząbkowski og Filip “NEO” Kubski på porten og i stedet hiver to gamle kendinge ind på holdet.

Skrevet af Alexander Wilson

For fem dage siden kunne vi berette om, at den legendariske Virtus.pro organisation ville forlade CS:GO-scenen resten af året. Det kan du læse mere om her. Nu går nye rygter dog på, at organisationen blot skifter to af de gamle ansigter ud.

Ifølge Rush B Media vil pasha og NEO nemlig blive byttet ud med de to tidligere Virtus.pro-spillere, Paweł “byali” Bieliński og Janusz “Snax” Pogorzelski, og dermed vil det nye Virtus.pro-mandskab efter sigende se ud som følger.

 Paweł “byali” Bieliński
 Janusz “Snax” Pogorzelski
 Michał “snatchie” Rudzki
 Michał “MICHU” Müller
 Mateusz “TOAO” Zawistowski
Intet er dog meldt officielt ud fra organisationen selv endnu, men hvis rygterne taler sandt, forventes ovenstående spillere at skulle repræsentere Virtus.pro-fanen i 2019.

Skriv et svar