S1mple har haft en rating på over 1.00 i hans seneste 26 kampe. Foto: Skærmbillede fra YouTube / theScore esports

S1mple med vanvittig streak: 26 maps i streg med en rating over 1.00

Natus Vincere-spilleren Aleksandr “s1mple” Kostyliev bliver set som værende en af verdens absolut bedste spillere. Det bekræfter statistikkerne for hans seneste 26 kampe.

Skrevet af Alexander Wilson

Med titlen som verdens 8. bedste spiller i 2017 og den 4. bedste spiller i 2016 er s1mple uden tvivl en af verdens bedste individuelle spillere. Senest hev han MVP-titlen hjem ved DreamHack Masters Marseille 2018 med en rating på 1.52.

Han har tidligere repræsenteret HellRaisers og Team Liquid, men han har siden august 2016 spillet for det ukrainske hold Natus Vincere. Her har han hjulpet holdet til deres plads som verdens 4. bedste hold på ranglisten.

S1mple er uden tvivl i en forrygende form for tiden, og det har medført, at han Natus Vinceres seneste 26 kampe har haft en rating over 1.00 og oftest betydeligt højere.

Du kan se hele den imponerende statistik på Simple på HLTV lige her.

 

Skriv et svar