Man kan nu forudbestille HTC Vive til levering i April. (foto: promo)

Endelig: Dansk prisskilt på HTC Vive, men den bliver dyr – meget dyr

Man kan nu forudbestille HTC Vive Virtual Reality. Prisen har fået endnu et hak for de europæiske kunder.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Lad det være sagt med det samme: Jeg vil meget gerne have et Virtual Reality system, inden året er omme.

Lad det også være sagt med det samme: Hvis jeg skal betale 7.400 kr. for det, så kommer det ikke til at ske.

Det er ingen hemmelighed, at HTC Vive bliver det dyreste af de tre VR-systemer, der er på trapperne dette år. Indtil videre har prisen været 800$ svarende til 5.500 kr.

I dag blev det så muligt at forudbestille HTC Vive, og prisen for danskerne er på intet mindre end 899€ svarende til 6.700 kr.

Hertil kommer porto og dansk importafgift så regnestykket ender på 990€ svarende til 7.400 kr.

HTC.Vive.price

Med i pakken er der et headset, to trådløse kontrollere, to base stationer, et par høretelefoner og en link boks, der skal forbindes til PC´en. Derudover medfølger der de to spil Job Simulator og Fantastic Contraption.

Mit store håb er nu bare, at Sony’s Playstation 4 virtual reality system, PlayStation VR, kommer med et prisskilt, der ikke vil udløse 14 dage på madrassen – i stuen.

Der er ikke blevet meldt noget ud omkring salgstallet endnu, men Shen Ye fra Vive, skrev på Twitter, at der var blevet forudbestilt 15.000  stk. på mindre end ti  minutter.

 

HTC Vive kan forudbestilles her.

Husk – følg os på Facebook for flere nyheder om E-sport, games og tech.


En kommentar

  1. Rettelse, der kommer 3 spil med. Google’s Tilt Brush er også bekræftet som del af bundle.