Magisk har nu også tjent over $1 million i præmiepenge. Foto: via. ESL - Helena Kristiansson.

Samtlige Astralis-spillere har passeret økonomisk milepæl

Med Major-triumfen i Katowice og BLAST Pro Series-sejren i Sao Paulo, har samtlige fem Astralis-spillere nu tjent over 1 million dollars i præmiepenge i løbet af karrieren.

Det viser den store opgørelse hos esportearnings, der holder øje med spillernes indtjening i præmiepenge.

Magisk er den seneste spiller, der er kommet over 1 million dollars. Han er i skrivende stund på $1.037.481,79 ifølge hjemmesiden. Det skal dog bemærkes, at oversigten kun viser, hvad spillerne ville have tjent, hvis de udelukkende delte præmiepengene imellem de fem spillere.

Det er nemlig ikke helt tilfældet hos Astralis. Det afslørede Zonic i en Q&A med DR i slutningen af 2018. Spillerne får 18 % af præmiepengene, mens Zonic får 10 %. Det vil sige, at sejren ved BLAST Pro Series således gav spillerne $22.500, og ikke $25.000 som opgørelsen hos esportearnings viser.

Kun fem CS:GO-spillere har i tidens løb passeret 1.000.000 dollars, nemlig alle fem Astralis-spillere. Den næste på listen er TACO, der med $910.381,85 kunne være et godt bud på en kommende spiller, der passerer milepælen.

Der er yderligere én dansker på top20-listen, nemlig karrigan, der med $728.777,35 er nummer 13 på listen.

Alle CS:GO-danskerne har dog lang vej op til Dota2-spilleren N0tail, der har skrabet $3.752.055,59 sammen i præmiepenge.

Top10 – flest vundne præmiepenge i CS:GO

  1. Xyp9x – $1,446,921.90
  2. Dupreeh – $1,443,922.74
  3. dev1ce – $1,411,423.21
  4. gla1ve – $1,278,184.08
  5. Magisk – $1,037,481.97
  6. TACO – $910,381.85
  7. FalleN – $906,462.50
  8. fer – $900,562.50
  9. coldzera – $894,573.42
  10. olofmeister – $764,328.19

Kilde: Esportearnings.com

Skriv et svar