Billede: T1

SKT T1 går glip af Worlds efter nederlag til Gen.G

Dette års League of Legends World Championship bliver uden Faker. Gen.G slog T1, meget overbevisende, med 3-0 i dagens LCK-opgør, hvor de spillede om den sidste plads ved dette års World Championship.

Vi havde glædet os til at se, hvilken roster, T1 ville stille op med, og det endte såmænd med, at de spillede med selvsamme roster, som de brugte til at hive en sejr hjem mod Afreeca Freecs. Det var dog ikke nok til at hamle op med mægtige Gen.G, som mødte op yderst velforberedte på T1’s picks og spillestil.

Picks og bans

Det var ikke svært at se, at begge hold havde lagt meget fokus på picks- og bans, i de små 24 timer, de havde til at forberede sig på hinanden. T1 og Gen.G fik begge bannet nogle vigtige champions, men T1 valgte i stedet at target-banne Ruler, hvor hele syv ADCs blev bannet i første game. Ruler fik dog fingrene i Senna, og han præsterede som man havde forventet.

Ruler styrede bot lane, og samtidig kunne man se, at hans hold dominerede over hele linjen, hvor især Bdd kom foran tidligt i gamet. De fleste fans ved, at Bdd på Azir, ikke er til at spøge med, og de fleste hold i LCK plejer at vælge ham eller banne ham. T1 valgte dog stikmodsat, hvorfor de led et nederlag i det første game.

Faker gav det sit bedste skud

Faker forsøgte at smide hans holdkammerater i rygsækken i game nummer to. Vi har set, at Faker har moves som ingen andre, og dette beviste han, da han overlevede en én-mod-tre situation, hvor han fik købt tid til sine holdkammerater, som kom og dræbte spillerne fra Gen.G.

Der skulle dog kun gå et par minutter før, at deres håb blev smadret, da Ruler fik et quadra kill på Ezreal, og han satte dermed Gen.G op til sejren i det andet game. T1 kunne ikke holde dem længere, og de tabte den sidste team fight, eftersom de ikke havde noget svar på den tidligere verdensmesters Ezreal.

T1 stod uden chance

Det tredje og sidste game var tragisk fra T1’s side. De valgte en komposition, som ikke havde nogen synergi, og de fik ikke sikrede sig nogen objectives. Gen.G, derimod, havde en fremragende draft, fik alle objectives, og deres kalkulerede plays gav dem til sidst sejren. Gen.G napper derfor den sidste plads ved dette års World Championship, lige foran øjnene på T1, hvis sæson slutter her.

Dette er det tredje år i T1’s historie, at de går glip af World Championship. Det lykkedes dem heller ikke at kvalificere sig tilbage i 2014, og det lykkedes heller ikke i 2018. Det gik ellers godt for T1 under Spring Split, men det tog de aldrig med, da Summer Split begyndte. De præsterede under niveau, og de sluttede på fjerdepladsen i den regulære sæson.