Gla1ve har ledt tropperne godt online, nu er de tæt på lan-finalerne. Foto: Skærmbillede fra Youtube

Stor dansk CS-aften: Danmarks bedste hold skal i kamp

Der er lagt op til nogle store kampe i aften, når flere danske hold skal ud og spille nogle vigtige kampe, der kan havde stor betydning for deres videre færden i diverse turneringer.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Astralis, North, North Academy, undefined, Tricked og Fragsters skal alle i kamp i aften, og der er lagt op til spænding fra start, når flere af holdene skal ud i nogle vigtige kampe.

Astralis skal ud og spille ESL Pro League, hvor de har brug for nogle sejre, hvis de skal gøre sig håb om at kvalificere sig til LAN-finalerne i Odense.

Det er dog stadig tidligt på sæsonen, men de skal op mod Ninjas in Pyjamas, og det er vigtigt for de danske drenge at få nogle sejre på kontoen, da de lige nu har to sejre og to tabte kampe indtil videre.

Den kan følges på ESLs Youtube kanal lige her:

Derudover er der også vigtige kampe på programmet i kvalifikationsturneringen til ECS. Her skal begge North og Fragsters i aktion.

Sidstnævnte skal op mod Kinguin klokken 18.00, og den kan ses på Fragsters egen Youtube-stream.

North skal ud i den helt store kamp mod Major-vinderne fra Gambit, og den kamp kan også følges fra klokken 18.00. Efter kampen mod Gambit skal de møde danske Tricked, og begge kampe kan følges på streamen lige herunder: