Sverige blev mandag et mandskab mindre.

Svensk mandskab gået i opløsning

Blot en dag efter det svenske talent freddieb annoncerede, at han forlod Ancient, er holdet nu gået i opløsning.

Projektet begyndte allerede at falde sammen, efter Plopski blev hentet af NiP. Grux skulle overtage hans plads, men kunne ikke falde til på holdet, og derfor blev MODDI, der tidligere spillede for Heroic, hentet ind til at spille på prøve for Ancient.

Ancient spillede sig til finalen i DreamHack Open, da Plopski stadig var på holdet, og kvalificerede sig også til StarLadder Europe Minor, men da var Grux nødt til at spille for Plopski, og det resulterede i en 7-8. plads, og dermed ikke kvalificeret til den igangværende major.

Behov for forandring

Holdets træner BARBARR udtaler på Twitter, hvorfor holdet gik i opløsning

”Disco Doplan, freddieB og draken har spillet sammen (CS:GO MÆSSIGT) i rigtig lang tid. Og de har opnået mange flotte resultater, som core. Men når man tænker på det, så er tiden kommet til, at der skal prøves noget nyt. Nogle gange har man brug for forandring i livet.”

Ex-NiP stjernen draken fortæller også i en Twitlonger, hvordan hans karriere skal fortsætte:

”Det sidste år har lært mig mange ting, og jeg er selvsikker I, at jeg aldrig har været bedre skill-mæssigt. Så jeg leder efter et nyt hold, overalt, for at være ærlig. Europa, Nord Amerika, Kina, jeg vil endda lære dansk hvis det hjælper mig tilbage til toppen”

Hvad fremtiden byder på for de svenske talenter er endnu uvist.

Skriv et svar