Konfettien regnede ned over Team Secret i Hamburg. Foto: Steffen Boller, DuelDonkey

Team Secret vinder ESL One Hamburg

Vici Gaming må se sig tilfredse med en andenplads til ESL One Hamburg efter en hård finale mod Team Secret.

Skrevet af Johannes Kjems

Team Secret havde ikke just en køn start på Dota 2-turneringen ESL One Hamburg.

Efter at være blevet slået ned i lower brackets formåede de at kæmpe sig hele vejen til en 3-2 sejr i den endegyldige best-of-5 finale mod Vici Gaming.

Sejren kom ikke nemt for den kinesiske organisation, der består af fem spillere af blandede nationaliteter.

Vici Gaming havde muligheden for at lukke kampen efter at være kommet op på en 2-1 føring, men presset fik Team Secret til at skifte til en mere tilbageholden spillestil, der altså viste sig at være svaret på problemerne.

Turneringens MVP-pris, præsenteret af Mercedes Benz, gik til Team Secrets mid-laner Yeik “MidOne” Nai Zheng fra Malaysia, der nu er den glade ejer af en ny Mercedes Benz E400 Sedan.