Det tidligere 100 Thieves og Immortals mandskab, dog uden kNgV, ser ud til at skrive under med SK Gaming. Foto: Pierre Yves Laroche via DreamHack.

Efter transfer på $1 million; 100 Thieves dropper CS:GO-holdet

100 Thieves nåede ikke at spille en officiel kamp i CS:GO på trods af, at de angiveligt købte tre af de daværende Immortals-spillere for op mod svimlende 1 million dollars.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

100 Thieves endte med at brænde nallerne gevaldigt, da deres investering i CS:GO ender ud med en katastrofal afslutning.

Først købte de angiveligt tre af Immortals spillere for op mod 1 million dollars svarende til 6 millioner danske kroner, og nu har de valgt at frigøre alle spillerne fra deres kontrakter.

Organisationen skulle ellers have deltaget ved ELEAGUE Majoren, men her kom holdet i visum problemer, og det endte ud med, at de måtte melde sent afbud til turneringen.

Efterfølgende fik “kNgV” endnu et vredesudbrud på Twitter, da han kom i en længere diskussion med CS:GO-eksperten, Thorin, hvor han blandt andet antydede, at det ikke var i orden at være homoseksuel.

Efter hele dette turbulente forløb har 100 Thieves organisationen nu valgt at frigøre alle deres spillere fra deres kontrakter, og de har i den grad smidt penge ud af vinduet, da holdet ikke engang nåede at spille en eneste officiel kamp.

Annonceringen blev offentliggjort på deres egen Twitter: