Foto: RIOT via. Flickr

TSM er `the team to beat´ i NA LCS i øjeblikket

Efter den anden uge af summer splittet står det klart, at TSM er “the team to beat” i den Nordamerikanske Liga.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

De gik ubesejrede ind i anden uge af NA LCS, og de gik ubesejrede ud af den anden uge i NA LCS. Team SoloMid, med danskerne Søren “Bjergsen” Bjerg og Dennis “Svenskeren” Johnsen har vist utrolig styrke i de første fire kampe, og de ligner allerede nu et godt bud på en vinder af gruppespillet.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

Inden den fjerde kamp var TSM á point med vinderne af gruppespillet fra Spring Splittet, Immortals. Efter de to første runder var holdene atter lige, og da TSM tabte en sen team fight i den tredje og afgørende runde, var sejren pludselig et godt stykke væk. TSM fik dog afværget katastrofen, og det var nytilkomne Vincent “Biofrost” Wang, der spillede den største rolle i denne afværgelse.

Som sagt var Immortals dominerende i Spring Splittet, og de endte gruppespillet med en imponerende 17-1 statistik. En statistik som de skal lægge sig i selen for at leve op til i Summer Splittet, hvor de nu har ligger på 3-1.

TSM deler førstepladsen med nyoprykkede Team EnVy, der også har en 4-0 statistik. Team EnVy mangler dog for alvor at blive testet i NA LCS, da de endnu ikke har mødt de virkelig gode modstandere. Men det ændrer ikke på, at en topplacering som nyoprykker efter fire kampe er ganske imponerende.

Herunder kan man se alle tre runder af kampen mellem TSM og Immortals. Hvis man kun skal se en af runderne, så anbefaler vi den sidste og afgørende.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.