Foto: BLAST Pro Series 2019 Sao Paulo

Tusindvis af danskere så med, da Astralis vandt BLAST Pro

BLAST Pro Series i Sao Paulo blev vist på flow-kanalen TV2 Zulu. Og skønt turneringen typisk foregik midt om natten, var der tusindvis af fans, der så med.

Således kan Zulus esportsredaktør, Kasper Søgaard Alstrup, berette at 31.000 i snit så med, mens Astralis plaffede den ene konkurrent efter den anden. I alt var der 152.000 danskere, der tunede ind forbi kanalen under BLAST Pro Series.

Tallene kan for eksempel sammenlignes med tallene fra Majoren i Katowice, hvor 38.000 i snit så med, og hvor 95.000 i snit så med i finalen. Til sammenligning var der 38.000, der i snit så med under Majoren.

Det er dog svært at sammenligne tallene fra Majoren og BLAST Pro Series, fordi de to formater er vidt forskellige. Majoren strækker sig over en længere periode, mens BLAST Pro Series blev spillet sent om aftenen.

Man kan dog konkludere, at TV2 Zulu med disse tal beviser, at der afgjort er plads til CS:GO i flow-tv.

Skriv et svar