Twitch-chatten skal torturere professionelle CS:GO-spillere

Ved det tyske event HP Omen Challenge skal Flipsid3 op mod mousesports, men det er ikke blot en normal Counter-Strike-kamp.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det hele løber af stablen den 18. august i Køln, der er kendt for at huse store events som den seneste Major, ESL One Cologne.

Her skal Flipsid3 op mod mousesports i en CS:GO-dyst som bliver noget utraditionel.

Kampen bliver afviklet på den måde, at de to holds spillere placeres i såkaldte torturbokse.

Herefter kan seerne stemme i Twitch-chatten på, hvad de føler for, der skal ske med de professionelle CS:GO spillere fra de to hold.

Dette setup er aldrig nogensinde set i CS:GO, men arrangørerne af turneringen har tidligere erfaringer med det fra andre spil.

Sidste år var det i spillet SMITE, og her blev spillerne blandt andet udsat for elektriske chok, frysende temperaturer, luftkanoner og meget mere.

Højdepunkterne fra SMITE-kampen kan ses i videoen herunder:

Dermed bliver Flipsid3 sat overfor mousesports, hvor sidstenævnte må ses som favorit på papiret. Det er dog ret umuligt at forudsige i denne kamp, da den afvikles på denne anderledes måde.

Det bliver en BO3-kamp, der samtidig skal afgøres i en mr10 setting kontra den normale mr15 setting.