Udstyr er en essentiel del for din esportskarriere

Tager vi et kig på brancher, som de senere år har oplevet en markant udvikling både i antallet af aktive brugere samt økonomisk, så vil snakken helt naturligt falde på netop Esport. En sportsgren om man vil, som har haft en voldsom udvikling de senere år. Fra 2013-14, hvor præmiepenge, set-ups, samt meget andet var på et markant lavere niveau, så har vi altså nu med raketfart fået med en sportsgren at gøre, som indeholder mange millioner kroner på årligt basis. 

Tendensen er meget klar – E-sport er kommet for at blive. Det er ikke længere blot pizza og cola-drikkende unge mennesker som bruger mange timer ved computeren, men det har udviklet sig til at være en sportsgren, hvor sundhed, træning samt metalstyrke har en stor indvirkning. Landets skoler, foreninger samt store organiserede sportsklubber er begyndt at gøre deres indtog i esportsverdenen, hvor det blandt andet er computerspillet CS:GO, samt consolspillet FIFA, som virkelig har vundet plads. 

Men hvordan bliver man en dygtig spiller? Det handler om meget andet end blot at tilbringe timer foran computeren sammen med vennerne. Det handler i stor grad om at træne målrettet på nogle helt bestemte facetter i dit spil – præcis ligesom hvis du dyrkede fodbold eller anden form for sport. 

Udstyret er en vigtig del af at udvikle sig som spiller

Som i fodbold, håndbold og andre sportsgrene, så er det bare alfaomega, at du har noget udstyr som er up-to-date ift. dine forventninger til dig selv. Det er selvsagt ikke dine sko der i E-sport har en betydning, men dit IT udstyr. Vi tager her lynhurtigt et kig på nogle af de elementer, som kan forbedre din performance med afsæt i computerbaserede spil. 

Skærmen:

En god skærm er et must, hvis du ønsker at spille på et højere niveau specielt i CS:GO. Her tales der ofte om 60 hz, 144 hz, samt 240 hz, hvor 60 hz er den mest almindelige skærm til normalt brug (kontorskærme osv.). Det mest optimale for dit spil er en 144hz eller en 240zhz skærm, da den viser flere billeder i sekundet, hvilket gør at du kan reagere hurtigere. Så hvis du har en 60hz skærm, så bør du nok ønske dig en 144hz skærm til fødselsdag. 

Headset: 

At have sublim lyd er nødvendigt. Det øger dine chancer for at høre elementer i spillet, hvilket kan give dig nogle fordele i situationer, som du normalt ikke kunne forberede dig på med et almindeligt iPhone headset. Hvis du ikke ved hvilket headset du bør ønske dig, så kan du bruge internettet som din bedste ven.

Internetforbindelsen:

At have en god forbindelse kan have en meget stor indvirkning på dit spil. Det frarådes i øvrigt at spille på en trådløs forbindelse, da dette typisk vil resultere i en højere ”ping”, som er responstiden til serveren. Hvis din ping er høj, så vil du opleve at dine handlinger kan blive forsinket, hvilket selvsagt er en svækkelse ift. at vinde over dine konkurrenter. Hvis du er i tvivl om hastigheden på dit internet, så kan du med fordel foretage en hastighedstest af dit internet

Hvis du får en fornuftig hastighed (+25 mbit), så kan det også have noget at gøre med din router. Der kan nemlig være flere grunde til at du oplever problemer med forbindelsen. Hvis det er routeren, så findes der en række forskellige router tests, som kan guide dig i den rigtige retning. 

Skriv et svar