Danske Nicolaj "Jensen" Jensen deltager sammen med resten af Cloud9 ved IEM World Championship 2017. Foto: Riot Games

Unicorns, H2K og Cloud9 klar til IEM-verdensmesterskaberne

I slutningen af februar går det løs, når mange af de bedste League of Legends-hold brager sammen ved Intel Extreme Masters World Championship i Katowice, Polen. Fire hold har indtil videre bekræftet deres deltagelse. 

Af Mads Illum Dalsgaard – mads@esm.dk

For femte år i træk bliver den afsluttende IEM-turnering, IEM World Championship, afholdt i den polske by Katowice. League of Legends-delen af turneringen har en samlet præmiepulje på 150.000 dollars (ca. 1 million kroner) og i alt otte hold deltager.

De fire første hold er netop offentliggjort på IEM’s hjemmeside. Få et overblik over holdene, og hvordan de har kvalificeret sig, herunder

H2K

EU LCS-holdet har fået sin plads i kraft af top 8-placeringen ved Worlds 2016. Holdets jungler, Marcin “Jankos” Jankowski er på hjemmebane, og det placerer H2K blandt favoritterne til IEM-titlen.

Unicorns of Love

Unicorns formåede ikke at kvalificere sig til Worlds 2016, og det kom derfor som et chok, da holdet vandt IEM Oakland og dermed kvalificerede sig til de uofficielle verdensmesterskaber i Katowice.

Artiklen fortsætter under reklamen…

M19 Team – Tidligere Albus Nox Luna

Albus Nox var den største overraskelse ved Worlds 2016, hvor holdet, som det første wildcard-hold i historien, gik videre fra gruppespillet. Ved Worlds 2016 slog de blandt andet G2 Esports, CLG og Rox Tigers, og de fremragende præstationer har altså givet dem en plads ved Intel Extreme Masters World Championship

Cloud9

Cloud9 var det eneste amerikanske hold, som gik videre fra gruppespillet ved Worlds 2016, og dermed sikrede holdet sig en plads ved dette års mesterskaber i Polen.

Du kan følge alle holdene, når IEM World Championship går i luften den 25. februar.