Half Life: Alyx er allerede meget ventet. Foto: Valve

Valve’s VR headset er udsolgt i hele Nordamerika

af Peter Skjøtt Poulsen

Half-Life: Alyx er det næste spil i den populære Half-Life serie fra Valve. Spillet bliver eksklusivt til VR. Valve ønsker naturligvis at deres nye spil kan blive en ”system seller”, hvilket betyder et spil af den slags, der får folk til at investere i dyr hardware for at kunne spille det. Dette er tilsyneladende lykkedes for Valve.

I hvert fald hvis man skal tro websitet  RoadToVR, som allerede nu afsløre at det VR-headset som spillet primært er designet til – nemlig Valve’s eget headset ved navn Index – nu er udsolgt i både USA og Canada. Salgs-sucessen lader til at være en kombination af spillet selv og nogle særdeles fremragende Black Friday-tilbud.

Udover at være udsolgt i USA og Canada, melder rapporten også om at lagerbeholdningen hurtigt skrumper ind i andre områder også. Hvorvidt dette blot er heldige omstændigheder for Valve, eller om trenden fortsætter indtil Half-Life:Alyx udkommer i marts, vides ikke. 

Skriv et svar