Foto: SS fra Twitch

Vanvittigt: Renegades slår MIBR i tæt BO3

Renegades har netop slået MIBR i en intens BO3, og har derfor sikret sig en plads i upperbracket semifinalen, hvor de skal møde svenske fnatic.

af Oliver Heide

Renegades har netop spillet sig til upperbracket semifinalen til StarSeries i-League Season 8, efter at have slået MIBR i en intens bedst ud af 3.

Første map var de_inferno, hvilket var Renegades’ map pick. Det blev dog MIBR der vandt, efter en tæt kamp, der endte i overtid. Renegades klarede sig ellers godt på T siden, og sikrede 9 runder til halvleg. De vandt også pistolrunden, men blev udspillet på forcebuy runden, og derefter gik det ned ad bakke for Renegades. Renegades samlede dog deres spil sammen i slutningen, og havde matchpoint, men tabte sidste runde, og måtte derfor i overtid. I overtid havde Renegades ikke meget at sige, og det sluttede med, at MIBR lukkede mappet 19-16.

Andet map, de_dust2, blev lidt lettere for Renegades, der startede ud med 9 runder på CT siden. Anden halvleg startede ikke så godt ud for Renegades, men de endte med at hive seks runder i streg og vinde mappet.

Sidste map var super intenst, og de_mirage endte med at blive et langt map. Det blev til endnu en 9-6 halvleg til Renegades favør, men MIBR samlede op på CT, og kastede australierne ud i overtid. Det gik frem og tilbage, men det blev altså Renegades der hentede sejren til sidst.

fnatic besejrede også brasilianske Imperial, henholdsvis 16-7 på de_train og 16-14 på de_inferno. fnatic var blot få runder fra at tabe de_inferno, men da der stod 14-9 hev fnatic syv runder i streg.

Dermed skal fnatic og Renegades møde hinanden i upperbracket finalen.

Skriv et svar