Foto: BLAST Pro Series 2019 Sao Paulo

Vejen til endnu et Blast Pro-trofæ er på plads

Astralis har vundet de to seneste Blast Pro-turneringer og vil formentlig gerne tage sit tredje i rap, når det i weekenden går løs i Miami. Nu er vejen til trofæet fastlagt og hele mandskabet bag tuneringen er blevet præsenteret.

Der venter ikke Astralis nogen let turnering, hvor de tre bedste hold i verden deltager i form af Astralis, Natus Vincere og Team Liquid. Samtidig er FaZe og MiBR inviteret, som begge lige akkurat er i top10. Sidst men ikke mindst deltager Cloud9 også, som har et ret nyt hold stablet sammen, som danske cajunb er en del af.

Og netop Cloud9 bliver Astralis første modstander fredag klokken 23. Halvanden time senere går det løs mod Natus Vincere.

Lørdag er opdelt sådan her:
18.00 – Astralis vs MiBR
19.20 – Astralis vs Team Liquid
20.40 – Astralis vs FaZe
23.00 – Grand Final

Kampene bliver vist på TV2 Zulu og twitch.tv. Hvis du følger med på twitch, bliver det blandt andet med danske Anders Blume som kommentator.

Skriv et svar