“Vi består stadig af fem stjerner, resten af verden ved det bare ikke endnu”

Det stadigvæk nye Fnatic-mandskab har debut i weekenden ved ESL One New York, og selvom de ikke længere består af fem verdensstjerner, er deres egne forventninger de samme nemlig at være det bedste CS-hold.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Mange blev overraskede for få måneder siden, da Fnatic måtte se “Flusha”, “krimz” og “JW” forlade holdet og man i stedet derfor tog “Lekr0”, “twist” og “wenton” ind.

Sammen med “olofmeister” og “dennis” var planen stadig den samme, de ville være de bedste indenfor Counter-Strike.

Nu står det interessante mandskab overfor deres første prøve. ESL One New York står til at blive skudt i gang i morgen, fredag, hvor det bliver det svenske mandskabs første LAN-turnering sammen.

Det er svært at få et billede af, hvor Fnatic ligger. De har haft fine resultater online, men når først man skal til en stor turnering på LAN, er det helt anderledes.

“Dennis” fra Fnatic-holdet fortæller forud for turneringen i et interview til The Score, at de intet har at tabe:

“Jeg føler, at vi intet har at tabe. Vi er stadig et nyt hold og selvom vi har haft nogle gode online-resultater, har vi intet pres på vores skuldre omkring at vinde og dominere allerede nu; Det er noget, der hører til fremtiden,” siger han.

I stedet er deres mål at udvikle sig for hver uge:

“Hvis vi laver fremskridt og udvikler os som hold for hver uge, er jeg tilfreds. Vi kan ikke forvente at være i toppen fra start, men så længe vi kommer tættere på fra dag til dag, hvilket jeg ved vi kan, vil vi blive anerkendt som det inden for få måneder.”, fortæller han.

Og netop dette mål kæmper de for at nå hver eneste dag. De har blandt andet sagt nej til flere store turneringer for at træne intensivt og dermed blive spillet sammen. Ifølge “dennis” har dette gået godt:

“Vi består stadig af fem stjerner, resten af verden ved det bare ikke endnu. Træningskampene har været gode. Vi forbedrer os hver dag og vores holdspil begynder at se rigtig godt ud.”

Om det er nok at se hele sit hold og sig selv som værende 5 stjerner vil weekendens turnering gøre os klogere på. “NBK” har dog allerede nu været ude på Twitter og give sin mening om holdet:

Fnatic vil i New York starte ud med at tage i mod Virtus.pro, der lige nu ligger nummer to på HLTVs officielle verdensrangering. Så debuten bliver ikke en nem opgave for de talentfulde svenskere.