Ladislav "GuardiaN" Kovács er blevet kåret som MVP af IEM Sydney 2018. Foto: twitter/@FaZeClan

Video: Derfor blev GuardiaN MVP til IEM Sydney 2018

Ladislav “GuardiaN” Kovács var en af nøglespillerne for FaZe, da de hev sejren hjem til IEM Sydney 2018 i Australien. Se her en video med alle hans bedste øjeblikke fra eventen.

Skrevet af Alexander Wilson

FaZe var som bekendt det hold, der trak det længste strå i finalen til IEM Sydney 2018 imod Astralis, da de formåede at vinde 3-0 over danskerne, som ellers kæmpede til det sidste og gjorde det til tre tætte maps.

GuardiaN var klart en nøglespiller for FaZe til eventen. Han leverede højt niveau, og formåede også at have en rating over 1.0 i 16 ud af 17 spillede kampe og sluttede eventen med en overordnet rating på 1.22, hvilket må siges at være meget imponerende trods FaZes skuffende spil i gruppespillet.

HLTVs moviemaker Filip “filq” Szatkowski har samlet GuardiaNs bedste øjeblikke fra Australien i én video, som du kan se herunder.

Se GuardiaN – HLTV MVP by Betway of IEM Sydney 2018 fra HLTVorg på www.twitch.tv

Skriv et svar