Det går ikke stille for sig, når Aaron spiller Xbox med kun én arm. Foto: Skræmbillede fra aaron_1handedgamer / YouTube

Video: Enarmet krigsveteran kan tæve dig i Fortnite

Den enarmede gamer Aaron gemmer på en vanvittig historie om et traumatisk uheld og evnen til aldrig at give op.

For seks år siden var den unge, amerikansk militærveteran Aaron Soetaert indblandet i en forfærdelig bilulykke, hvor en spritbillist næsten tog livet af ham. Han kom dog ud af hospitalet med livet i behold, men havde foruden hjerneskade, et knust knæ, en brudt ankel også mistet sin ene arm.

Og som om, at det ikke var nok, så fandt ulykken sted, kort tid efter at han var kommet helskindet hjem fra sin millitærudsendelse i Irak, og så frem til en stille og mindre risikofyldte tilværelse langt væk fra krigszoner og brændbomber.

Men Aaron ville ikke lade ulykke ødelægge hans liv. I stedet udviklede hans en ukuelig taknemmelighed overfor tilværelsen og en tro på, at ulykke ikke skulle begrænse ham. Derfor har han lært sig selv en lang række af de ting, som han elskede inden ulykken fandt – bl.a. at spille Xbox.

Fragger for hårdt i Fortnite

Man skulle tro, at det var en stor fordel, at have to hænder, når man spiller konsolspil. Men Aaron har formået at perfektionere sin enarmede spilleteknik så meget, at han uden problemer nedlægger modstandere på stribe i sine yndlingsspil Call of Duty og Fortnite.

Vi videoen herunder, kan du se, hvordan det ser ud, når han udraderer fjerner i Fortnite med kun én arm.

Lost my Dominant arm but taught myself to game again on a normal controller. Never give up from r/FortNiteBR

De imponerede gaming-bedrifter er dog ikke den eneste, som Aaron uden problemer klarer med kun én arm. Efter ulykken har krigsveteranen været fast besluttet på at ville holde fast i sin aktive livsstil, hvorfor han har lært sig selv bl.a. at spille basketball, golf og at dyrke CrossFit med én arm.

Hvis man vil se mere af Aaron og hans livsbekræftende tilværelse, kan man følge ham på hans YouTube-kanel, aaron_1handedgamer, hvor han giver et indblik i livet som enarmet livsnyder.

Skriv et svar