k0nfig har nu rekorden for flest kills i en kamp i regulær spilletid. Foto: Adela Sznajder via DreamHack, Flickr.

Vildt: North er i finalen ved DreamHack Masters Malmø

Danske North har i løbet af de seneste dage spillet forrygende, hvor det blandt andet er blevet til sejre over hold som SK Gaming, Immortals og senest Gambit. For få øjeblikke siden vandt de deres semifinale ved DreamHack Masters Malmø.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

North gjorde det, som Astralis ikke kunne nemlig at vinde over Major-vinderne fra Gambit af.

Første map på train var meget intens, da den gik helt i overtime, men alligevel formåede danskerne at holde hovedet koldt og sikrede sejren.

Det var dog anderledes ved det andet map, hvor især k0nfig løb over modstanderne på cbble. I sidste ende kunne danskerne tage sejren på blot to maps med cifrene 19-15 og 16-6.

Dermed skal danskerne op mod Gamers2 i finalen ved DreamHack Masters, og indtil videre ligner det, at fansene ved turneringen har valgt at holde med danskerne, hvilket sandsynligvis også skyldes, at der er en del danskere blandt tilskuerne.

Kampen starter omkring klokken 18.00, og den kan følges på twitch:

Se livevideo fra DreamHackCS på www.twitch.tv