Foto: Blizzard

Will Smith investerer stort i esport

Esportsorganisationen Gen G. har fået en investering på 46 millioner dollars fra forskellige investorer – flere af dem fra store berømtheder.

Én af disse er Will Smith, der er kendt fra store Hollywood-produktioner som I Am Legend og Men in Black. Investeringen skal blandt andet bruges på at få en større tilstedeværelse i de internationale turneringer.

Investeringen er ikke den største, men netop det faktum at det er Will Smith – sammen med andre kendte såsom fodboldspilleren Keisuke Honda og Los Angeles Clippers-delejeren Dennis Wong – der står bag investeringen, gør at det sætter ekstra fokus på sporten. Blandt andet i Japan, hvor Keisuke Honda kommer fra – her er esporten endnu ikke så populær. Men det er Will Smith.

Gen G.-organisationen ejer blandt andet Overwatch-holdet Seoul Dynasty.

Skriv et svar