WWE 2K18 er et fremragende spil, men ligestilling har ikke været i fokus.
Anmeldt på PS4 af Martin Schedler – Casual gamer.
WWE 2K18 er et stort spil på over 50GB, og med et hav af valgmuligheder på næsten alle fronter. Dog er
der steder for det kniber med mulighederne.
En stor del af spillet foregår i karrieredelen, MyCarrier, hvor man skal lave sin egen karakter, MyPlayer.
Mulighederne for tilpasning i forhold til udseende er her meget begrænsede, og man ender med at
forsætte uden at være helt tilfreds med looket på sin mand. Og ja, jeg skrev mand. Det er nemlig heller
ikke muligt at vælge kvindekønnet i karrieredelen. Det er i min bog et stort minus for WWE 2K18. Især i
tider hvor ligestilling er så aktuelt og professionelle kvindelige sportsatleter er utallige. Så 2K her har I et gratis forslag til næste udgave – MrsPlayer.
Resten af MyPlayer tilpasningen er derimod rig med valgmuligheder for at tilpasse sin karakter. Både i forhold til
kampteknik, signature moves, muskelstørrelse, valg af tøj, sceneentré og mere. Hvis man ikke føler, der
er tilpasningsmuligheder nok i spillet som det er, kan man dog downloade forskelligt content online,
blandt andet til at tilpasse sin karakter med, men også arenaer, superstars og champion-bælter.
Når man er færdig med customization-delen, bliver man sat om backstage og spillet begynder. Her opdager man hurtigt, at karakterens bevægelser ikke virker så naturlige og flydende. Helt akavet bliver det først et øjeblik efter, når man skal have en upassende lang dialog med sin manager, der oven i købet foregår uden nogen voice-over effekter – Det vil sige rene undertekster.
Dette virker meget tamt og mangelfyldt. Det er forståeligt nok, at de ikke har kunnet lave voice-over effekter til alle samtaler, men det er et gennemgående problem i karrieredelen, der virkelig er et minus i bogen.
Til gengæld er et plus i karrieredelen, at man kan købe alt for en virtuel valuta. Det er altså ikke påkrævet at bruge rigtige penge på at få de fedeste features, hvilket ellers et tendensen i de fleste nye spil.
Grafikken har nogle mangler hist og her, og nogle af wrestlerne er bedre animerede end andre. Men ellers synes jeg, at resten af spillet fungerer super godt. Der er et bredt udvalg af game modes man kan vælge, heriblandt mine favoritter; Last Man Standing, Hell in a Cell og Ladder. Der er også flere muligheder for at vælge forskellige gamle udgaver af wrestlerne som fx Undertaker med cowboyhat og Triple H med langt hår, eller blot Dwayne Johnson som The Rock. Helt nostalgisk bliver det så når der samtidig bliver spillet Boyz In Da Hood med Eazy-E i baggrunden, og det er generelt fedt musik, der er med i WWE 2K18.
Men husk: “Hold dig i form, spis sundt, og tro på dig selv – YEAAAHH!”
En samlet vurdering herfra: 7/10 – så en anbefaling værdigt.
At starte en virksomhed kræver både planlægning og strategiske beslutninger, som kan være afgørende for…
Er I på udkig efter en bil, der har plads til hele familien? Måske børnene…
Juli 2024 har været en begivenhedsrig måned indenfor professionel gaming, præget af store turneringer, spændende…
Sponsoreret indhold I løbet af juni 2024 har der været mange store nyheder omkring FC…
Sponsoreret indhold BIF har gennem tiden fostret nogle af de mest talentfulde og mindeværdige spillere…
Hvis du er ved at etablere en virksomhed, der som udgangspunkt arbejder med salg af…