ZywOo skrev historie ved ECS7-finalerne

Det var Vitality, der gik hele vejen ved ECS Sæson 7-finalerne. Franskmændende var i en klasse for sig, og anført af holdets store stjerne, stortalentet ZywOo, kunne de lade sig hylde som vinderne.

ZywOo var holdets bedste mand og vandt da også MVP-titlen ved turneringen. Det betød dermed også, at han satte rekord, for ingen andre spillere har nogensinde vundet to MVP-titler i sit første år som professionel spiller.

Det vidner om, at ZywOo er noget helt særligt. Der er mange dygtige spillere, der imponerer i en tidlig alder, men der er få, der på samme måde har formået at løfte et stort hold til store triumfer allerede i sit første år som professionel.