Anmeldelse

Gammelt legetøj i pæne nye klæder + Vin Diesel

Vi har taget et kig på den nye racerbane fra Anki Overdrive, der på mange måder minder om forgængeren – men stadig holder. 

Trofaste læsere af Esportsmagasinet.dk kan måske huske, at vi tidligere har anmeldt Anki Overdrive. Den topmoderne racerbane, der krydrede nostalgi, kunstig intelligens og højintensiv action. Dengang var vi imponerede, og det er vi faktisk stadig. Selvom nyhedsværdien ret hurtigt sænkede sig over kontoret, så kan vi ikke sige os fri for at tage et par laps på banen i ny og næ.

Og nu har udviklerne fra Anki så gjort det igen. De har taget alt, hvad der fungerede fra den første udgave, og krydret det med hollywood film-serien “Fast & Furious”. Den nye udgave hedder derfor helt oplagt: “Fast & Furious Edition”.

Efter et par dages leg, vil jeg gerne konkludere, at spillet -igen- holder. Selvom konceptet grundlæggende er identisk med den første version, så har appens makeover virkelig tilføjet det meget berømte ‘merværdi” til konceptet. Flot grafik og veludførte voiceovers er med til at tage spilleren helt ind i F&F-verdenen. 

Man bygger sin bane ud af de 10 medfølgende baneelementer, lader bilerne op, installerer appen og giver den gas i de to medfølgende biler der er hhv. Hobbs International MXT pansrede bil og Dominic Torretos Ice Charger fra den seneste film i serien “The Fate of the Furious.” Den nye version kommer med sin egen app. men bilerne er dog også kompatible med “den gamle” app.

Udover standardpakken kom vore anmelderudgave også med et såkaldt launch kit, der lige giver spillet lidt ekstra værdi. Det er et klassisk flyvhop, som man kan bygge ind i sin bane. Det gør spillet lidt mere “random”, og kan vende løbet hurtigt, da man langt fra er sikker på, om ens bil vil klare hoppet i det næste lap. Ryger man af banen, må man manuelt hente sin bil, og få den tilbage på rette spor – et rigtig sjovt element.

Den er stadig tung – prisen

Da vi anmeldte Anki Overdrive startpakken endte vi på fem ud af seks stjerne, hvor det eneste minus faktisk var prisen. Det lader dog til, at Anki er temmelig uforstående overfor vores kritik, da de kræver den samme pris for F&F udgaven. Denne gang får man dog et strejf af Vin Diesel med, og det må unægteligt trække vurderingen en smule op, hos de inkarnerede Vin Diesel-fans.

Det er vi dog ikke, og derfor ender vi (igen) på fem ud af seks stjerner til Anki Overdrive – Fast & Furious edition.

Kasper Frank

Jeg var en del af Quake2 og Quake3-scenen tilbage i slutningen af 90´erne, da det hele tog fart. Dengang var der to lejre indenfor online gaming. Dem der spillede Quake og dem der spillede Counter-Strike. De fleste ved nok hvem der endte med at vinde denne kamp. I dag har jeg erkendt nederlaget, og jeg elsker at følge med i Counter-Strike, selvom jeg nok aldrig kommer til at spille det. Mit forhold til gaming og eSport er i dag set fra sidelinjen, men jeg nyder dog et spil Hearthstone i ny og næ.

Recent Posts

3 Vigtige overvejelser, når du starter virksomhed

At starte en virksomhed kræver både planlægning og strategiske beslutninger, som kan være afgørende for…

1 måned ago

En lækker elektrisk SUV til hele familien

Er I på udkig efter en bil, der har plads til hele familien? Måske børnene…

4 måneder ago

De 10 største nyheder indenfor professionel gaming i juli 2024

Juli 2024 har været en begivenhedsrig måned indenfor professionel gaming, præget af store turneringer, spændende…

4 måneder ago

Månedens største nyheder om FC Barcelona fra Camp Nou

Sponsoreret indhold I løbet af juni 2024 har der været mange store nyheder omkring FC…

5 måneder ago

De 10 største fodboldspillere i Brøndby IF gennem tiden

Sponsoreret indhold BIF har gennem tiden fostret nogle af de mest talentfulde og mindeværdige spillere…

7 måneder ago

Sådan kan du sælge dine varer på nettet

Hvis du er ved at etablere en virksomhed, der som udgangspunkt arbejder med salg af…

8 måneder ago