Der bliver ikke lagt skjul på begejstringen i tredje kapitel af ESPNs odyssé om Søren “Bjergsen” Bjerg.
Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk
En af de største danske eSportsstjerner er uden tvivl midlaner hos Team Solomid, Søren “Bjergsen” Bjerg. Den 20-årige dansker, er fra flere kanter blevet udnævnt til at være den primære grund til, at holdet efterhånden har vundet alt, hvad der vindes kan indenfor League of Legends.
Hos ESPN eSport, har man netop udgivet det tredje og sidste kapitel i fortællingen om Søren “Bjergsen” Bjerg, der startede sin professionelle karriere hos Copenhagen Wolves tilbage i 2012.
Rejsen til pladsen som en af verdens bedste midlaners har dog ikke været uden problemer. I 2014 lavede han blandt andet denne opdatering på Facebook, hvor han fortalte om en meget svær tid, hvor han var ved at forlade Team SoloMid.
En af de mere interessante udtalelser i artikelserien kommer fra Bjergsens tidligere træner KC Woods, der tidligere har trænet i både NBA og MBL.
“Jeg har arbejdet med de største stjerner i NBA og MBL, men jeg har aldrig mødt en spiller med så stort et drive, og passion for at lære. I traditionel sport hører man ofte om de store spillere som Jerry Rice, Tom Brady, Michael Jordan og Kobe Bryant, der var kendte for at være på et helt andet niveau, når det kom til deres arbejdsmoral. At være god var ikke godt nok, og de var aldrig helt tilfredse. Det var det samme, som jeg så i Bjergsen. Han gjorde alt for at blive bedre, og han ville ikke spilde tiden med at lave noget, som han ikke blev bedre af, og han var villigt til at ofre alt for at vinde. Han er billedet storhed og hvad det betyder, at blive en mester,” siger han.
Man kan læse hele historien om “Bjergsen” på linksene herunder.