En gåtur til Pluto? Foto: Niantic

Pokemon-jægere har nu gået 200.000 gange rundt om jorden

Niantic gør alt hvad de kan, for at holde hypen omkring Pokemon GO kørende.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Med den nylige udgivelse af en række 2. generations pokemons og en pikatchu med nissehue, kan der ikke være meget tvivl om, at skaberne bag Pokemon GO fortsat vil forsøge at holde spillet i gang. Vi er da også mange, der ser frem til et kommende juleevent, der måske kan byde på lidt ekstra xp eller dobbelt-up på candy.

I dag har Niantic delt et par fun-facts på deres Facebook-side:

“I ved, at vi er glade for en lille gåtur engang i mellem. Det var grunden til, at vi var glade for tilbage i september at kunne melde ud, at Pokemon GO trænere havde gået mere end 4,6 milliarder kilometer siden udgivelsen,” skriver de og fortsætter:

“Vi er glade for at kunne dele med jer, at Pokemon GO samfundet d. 7. december sammenlagt havde gået mere en 8,7 milliarder kilometer. Det er mere end 200.000 gange rundt om jorden! Det ville tage et kommercielt fly mere end 1.000 år at tilbagelægge den samme distance”.

Niantic oplyser også, at trænere har fanget mere end 88 milliarder Pokemons i denne periode, hvilket svarer til rundt regnet 533 millioner pokemons om dagen.