Folk undrede sig allerede, da spillet blev nomineret, men nu har mobilspillet Clash Royale vundet en BAFTA.
Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk
“Der skete noget meget mystisk til videospillenes udgave af BAFTA – storbritaniens største awardshow – i aften.”
Sådan skriver Dotesports i deres annoncering af vinderen af den publikumsbestemte kategori for årets esportstitle ved British Academy Games Awards torsdag.
Vinderen blev mobilspillet Clash Royale, som Supercell står bag. Grunden til, at Dotesport kalder vinderen mystisk, er, at Clash Royale var oppe mod titlerne Counter-Strike, League of Legends, Overwatch, DOTA2 og Street Fighter V, der nok må betegnes som noget mere populære.
Selvom vinderen er afgjort udelukkende på baggrund af fanstemmer, så spekuleres der også i en mulig interessekonflikt, da det har vist sig, at vice presidenten for BAFTA games, David Gardner, er investor i netop Supercell, der står bag spillet.
Hvis man ikke er helt med på, hvad Clash Royale går ud på, så er herunder en video fra en større turnering.
Og hvis man lige skal tage den danske vinkel, så vandt danske Playdead 4 BAFTA’er for spillet Inside 🙂
Vildt.. Kan det anbefales? Altså Inside?
Ja klart anbefales… platformer puzzle, men virkelig fedt og virkelig flot 🙂