De kommende finaler for EU LCS afvikles fra den 7-8. april i Royal Arena. Foto: Skærmbillede fra LoL esports' Youtube video.

EU LCS Finaler afvikles i Royal Arena i København

Den absolut bedste europæiske liga i League of Legends, LCS, vil afvikle forårets finaler i Royal Arena, og dermed kommer der LoL fra øverste hylde til Danmark.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Danmark er blandt andet kendt for flere af deres verdensklasse League of Legends spillere, og nu rykker LCS til København, når de kommende finaler i LCS skal skydes i gang.

Esporten har boomet i Danmark igennem 2017, hvor det hele blev skudt i gang af CS:GO-triumfen, da Astralis sikrede sig deres første Major sejr i starten af sidste år.

Det var blandt andet med til at få flere mainstream medier med på vognen samtidig med, at 2017 blev året, hvor Danmark fik nogle af de største CS:GO-turneringer til Danmark i form af BLAST Pro Series og ESL Pro League LAN-finalerne.

Nu er tiden dog kommet til League of Legends eftersom, at Royal Arena i København er blevet udvalgt til at blive lokationen for de kommende LCS finaler. Datoerne er endnu ikke blevet offentliggjort.

Der var især glæde at spore hos den danske caster, “Deficio”:

Derudover var danskeren “Zven” en smule skuffet over at være flyttet til TSM i NA LCS:

LoL esports har lavet en teaser forud for den kommende sæson i EU LCS, og her ser man ligeledes Royal Arena i slutningen af videoen: