CaptainFlowers har nu været caster for Riot i tre måneder, og han er allerede blevet ekstremt populær blandt seerne.
Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk
Hvis man har set et League of Legends opgør i den nordamerikanske liga i 2017, så har man nok stiftet bekendskab med amerikanske Clayton “CaptainFlowers” Raines’ stemme. Han er nemlig Riots nyeste caster, og han har vist sig at være en yderst engageret en af slagsen.
“Jeg startede med at caste i 2015, når mine venner spillede solo queue, og siden da har jeg bare arbejdet mig op,” sagde han i et interview med Dash umiddelbart efter sin debut på det store lærred.
“Min far siger altid, at hvis du finder noget, som du elsker at lave, så gør det. Gå efter det. Og det var det, jeg gjorde,” sagde Clayton “CaptainFlowers” Raines.
Herunder har en fan lavet en lille video med et par højdepunkter fra “CaptainFlowers” første tre måneder som professionel caster.