North, Heroic og russiske Quantum Bellator Fire har alle været på turneringsplanen det sidste stykke tid, men i går blev det sidste af de fire inviterede hold så bekræftet.
– skrevet af William Demant
Copenhagen Games er i år større end nogensinde før. Eventet er flyttet fra det mindre konferencecenter Øksnehallen på Vesterbro i København til en af Danmarks største arenaer i Bella Centeret på Amager. Også præmiepuljen har fået et gevaldigt boost op og indeholder nu – alene i CS:GO-hovedturneringen – 100.000 $.
Ungt, polsk hold
Det sidste af de fire inviterede hold bliver det polske holde Team Kinguin. Team Kinguin er et ungt hold på papiret, men de har flere rutinerede spillere på holdet. Særligt den tidligere Virtus.pro-spiller Wiktor ’TaZ’ Wojtas, der bl.a. har en Major-sejr i baggagen, forventes at skulle vise det polske hold vejen.
Foruden Wiktor ’TaZ’ Wojtas består Team Kinguins af:
– Jacek ’MINISE’ Jeziak (PL)
– Karol ’rallen’ Rodowicz (PL)
– Paweł ’reatz’ Jańczak (PL)
– Mikołaj ’mouz’ Karolewski (PL)
Masser af danske hold kan ende i slutspillet
De fire bedste hold fra den åbne turnering ender i slutspillet, hvor de får mulighed for at spille imod de fire inviterede hold. Der er masser af danske hold tilmeldt den åbne turnering, så der er rig mulighed for stifte bekendtskab med nye hold i løbet af weekendens kampe.
Copenhagen Games byder foruden CS:GO på både League of Legends, Hearthstone, Team Fortress, PUBG, Call of Duty WWII (på PS4) og FIFA og Starcraft 2. Arrangementet starter på onsdag og slutter igen lørdag aften.