Det blev ikke helt så vildt som DreamHack, men SønderjyskEs håndboldarena er lejet til Foto: Dreamhack - Abraham Engelmark

Nyt stort eSports-event i Danmark: 145.000 kr. til CS:GO

Navnet på det nye event er Cross Border Esport, og det vil foregå i den første halvdel af september. Præmiepuljen vil være minimum 145.000 sammenlagt til CS:GO, hvor der endda er mulighed for, at den stiger.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det nye eSport-event finder sted i Sønderjylland, hvor SønderjyskEs håndboldarena, SKANSEN, vil blive transformeret om til et stort LAN-event med turneringer i flere spiltitler.

Det kommer præcist til at foregå fra den 6.-10. september, og der er også plads til den afslappede gamer, der blot søger et hyggeligt LAN uden nødvendigvis at være deltager i turneringerne.

League of Legends vil være på programmet de to første dage, mens CS:GO overtager fokusset de efterfølgende to dage.

Der er plads til 64 hold i CS:GO-turneringen og allerede er verdens bedste kvindehold, Team Secret, inviteret, mens også Singularitys nye CS:GO hold, der endnu er ukendt, er blevet tildelt en invitation.

Præmiepuljen består lige nu af 100.000 til selve LANet, mens der ligeledes vil være 45.000 på højkant i kvalifikationsprocessen. Præmiepuljen vil dog stige i takt med, at der bliver fundet nye sponsorer.

Hvis du overvejer at deltage, eller blot er interesseret i at læse mere, så kan du besøge CBEs officielle hjemmeside her.