Anders Blume har delt vandene inden for CS:GO-scenen med ét spørgsmål. Foto: via DreamHack / Adela Sznajder.

Anders Blume: “Terrorister” og “Counter-terrorister” eller “Angreb” og “Forsvar”?

Den danske CS:GO-kommentator Anders Blume har sat gang i en debat, der deler CS:GO-scenen.

Skrevet af Markus Ambrosius

Skal vi ændre CS:GO-spillet og distancere det fra terror- og krigsassociationer, så arrangører og organisationer får lettere ved at tiltrække sponsorer og kommercielle kræfter? Eller skal vi lade vær’?

Det spørgsmål rejste den danske CS:GO-kommentator Anders Blume tidligere i dag – dog på en mere mundret og subtil facon:

Anders’ spørgsmål kan løst oversættes til følgende: “[ … ] synes I, det ville være i orden, hvis “Counter-terrorister” og “Terrorister” blev omdøbt til “Forsvar” og “Angreb”?”

Afstemningen er blevet et symbol på to modstridende synspunkter:
De, der er villige til at gå mainstream-markedets krav i møde, sålænge det sikrer spillet en positiv udvikling.

Og modsat står de, der mener, at spillet ikke bør ændres på baggrund af et økonomisk incitament.

Der er dødt løb mellem de to lejre, og afstemningen tæller i skrivende stund lige under 9.100 stemmer.
Det ser grangiveligt ud som om, at Anders har rejst et spørgsmål, der hersker stor uenighed omkring.
Hvilken lejr tilhører du?

Pragmatikeren

Er du den pragmatiske type, så ser du ikke noget problem forbundet med, at man ændrer ved CS:GO sålænge det har en positiv effekt på scenen som helhed.

For dig er målet i sig selv det vigtigste – midlet dertil betyder knap så meget.

Dette standpunkt indtager blandt andet RedBull Esports-fotografen, John Gooderson, der er villig til at gå på kompromis med spillets nuværende form, hvis det kan løfte CS:GOs kommercielle værdi:

Den principfaste

Er du derimod den principfaste type, så synes du, at hensynstagen over for de kommercielle kræfter er en misforstået form for politisk korrekthed.

Du ser ingen nytte i, at CS:GO bliver en endnu større mainstream succes, hvis spillet alligevel sælger ud af dets værdier og principper.

Ejer og hovedprogrammør ved HLTV, Per Lambæk, er en af de personer, der af principielle årsager ikke føler, at CS:GO bør ændre noget som helst. Han mener, at CS:GO allerede er så etableret og populært, at arrangørerne ikke behøver at vise et hensyn over for sponsorerne. Sponsoraftaler skal ifølge ham indgås på organisationernes og arrangørernes præmisser:

Debatten er måske ikke helt så sort/hvid, som den er opstillet her, men det er nogenlunde således de to lejres kronargumenter lyder. Hvad synes du? Bør CS:GO komme de kommercielle kræfter i møde?