Man kunne have håbet på en god kamp mellem Team Solo Mid og Cloud9, men man skulle have mere end en god fantasi for at forudse de vanvittige team fights og bølgen frem og tilbage, som blev virkeligheden, da Cloud9 til sidst vandt det vilde opgør.
Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk
Det var en rigtig klassiker, der udspillede sig i Legends Championsship Series (LCS) North America lørdag aften mellem Team Solo Mid og Cloud9 i League of Legends.
Det var et opgør, der havde hele tre danskere involveret: Svenskeren som jungler og Bjergsen som mid lane for TSM og Jensen i mid lane for Cloud9.
Selvom Cloud9 fik lagt pres på TSM fra første minut, så var det danske Svenskeren, som spillede Gragas, der med en veltimet flash-gank i bunden, fik sendt TSM i front med et sikkert first blood.
Jensen fik dog Cloud9 tilbage i førertrøjen med et fantastisk gank i toppen med hans Twisted Fate. Svenskeren havde set Jensen og ventede på at komme Hauntzer, der spillede Poppy, til undsætning, men Svenskeren formåede nærmest mirakuløst at undvige den sikre død og vendte istedet situationen til et double kill, mens Bjergsen kom farende og fik pyntet på situationen med et kill til TSM.
Se situationen her:
Svenskeren fortsatte kort efter sit flotte spil, da han sammen med holdets jungler, Rush, udslettede Bjergsen på ganske få sekunder.
TSM forsøgte at svare tilbage ved et tage en hurtig drage tre mand stærk, men Cloud9 var vågne og tog overlegent tre kills mere i den situation og bragte sig foran med 3.200 guld.
Derfra så det ud til, at Cloud9 blot ville snowball’e kampen hjem, men TSM nægtede at give op, og med tre fremragende team fights inden for få minutter vendte holdet fuldstændig kampen, da holdet bragte sig foran på kills med 8-7, og fik endda en hurtig baron og endnu et kill. På guld-fronten, førte Cloud9 dog stadig med 600 guld, men spændingen var tilbage.
Se de fem minutter, hvor TSM bringer sig tilbage i kampen:
Med Baron-buffen i ryggen, pressede TSM sig forbi de to inderste turrets i top-lanen og fik endda også en inhibitor, inden de recallede. Nu var TSM pludselig foran med 4.000 guld.
Men bedst som TSM pressede på for den midterste inhibitor, ja, så hev Cloud9 endnu en fantastisk teamfight ud af ærmet, som endnu engang vendte denne vanvittige kamp på hovedet. Og da TSM kom fuldstændig forkert ind i den næste team fight, ja så stod der pludselig Cloud9 på det hele igen.
Se de sidste vanvittige minutter af kampen her: