Anmeldelse: Battlefield V leverer endnu engang solid multiplayer-underholdning

Battlefield-serien vender med Battlefield V tilbage til rødderne og har på ny brugt 2. verdenskrig til at danne rammerne for storslåede multiplayerkampe.

Anmeldt af Henrik Primdal

Sponsoreret artikel

Battlefield 1 blev en kæmpe succes både pga. den smukke Frostbite 3-motor, men også fordi gamere verden over var blevet mættet af de mange futuristiske shootere, der på det tidspunkt prægede branchen.

Spørgsmålet er så om EA DICE har kunnet fortsætte den gode formel og samtidig tilføje serien nye holdbare tiltag?

Spillet starter med en form for introduktion hvor man spiller i korte glimt på forskellige slagmarker, mens en fortællerstemme kaster den ene kliché efter den anden afsted, om hvor frygtelig og brutal
2. verdenskrig var. Der er ingen tvivl om, at det er velment, og det er et forsøg på at sætte stemningen, men det føles ærlig talt en smule tomt og overfladisk.

Man får indtrykket af, at der ikke er lagt meget arbejde og research i fortællingen, og det betyder, at man rammer en mellemvej mellem et historisk korrekt spil, eller bare 2. verdenskrig brugt som tema fordi det er fedt.

Netop den historiske korrekthed har været debatteret siden de første trailere ramte internettet. Forskellige farverige udsmykninger til ens soldat, og det, at man har muligheden for at spille som kvindelige soldater, har fået mange gamere op ad stolen. Det er rigtigt, at der var få kvindelige soldater under 2. verdenskrig, men når jeg kommer løbende side om side med en 20-30 kvindelige soldater i multiplayer, så føles det ikke autentisk.

Generelt føles Battlefield V ikke som 2. verdenskrig.

Der hersker ingen tvivl om at spillet er bragende flot, igen takket være Frostbite-motoren, men de skrigende farver og glimtende overflader gør desværre, at banerne og de forskellige miljøer er taget ud af nutiden og ikke for 80 år siden.

Jeg ved godt at 2. verdenskrig ikke foregik i sort/hvid, men derfor kunne spillet sagtens have været mere Saving Private Ryan eller Band Of Brothers inspireret. Her må jeg skæve til den evige konkurrent Call of Duty og deres WW2 og erklære dem som vinder hvad angår at ramme en 2. verdenskrigsstemning.

Krydrer man ovenstående med lidt bugs hist og her samt et smalt udvalg af baner og modes, ja så har man, hvad der føles som et halvfærdigt spil i identitetskrise.

I modsætning til dette års Call of Duty-udgivelse (Black Ops 4) kommer Battlefield 5 med en singleplayerkampagne. Black Ops 4 er blevet skældt ud for ikke at inkludere en singleplayerkampagne, men hvis alternativet er det, som Battlefield V kommer med, gør det ikke så meget i mine øjne. Her venter nemlig ikke andet end 4-5 timers ”nå fra A til B ved at nedlægge fjender”. Det havde fungeret fint som udvidet tutorial til nye spillere, men kan dårligt kaldes en ”kampagne”.

Vi springer derfor hurtigt til det, de fleste kommer for, nemlig multiplayerdelen og de episke kampe som Battlefield serien er så kendt for. Og på trods af de førnævnte kritikpunkter, så er bundniveauet i Battlefield V stadig så højt, at der er tale om en solid gang underholdning.

Spilmodes varierer fra den klassiske Conquest til timelange kampe i det nye Grand Operations, der spænder over flere dage i spillet, og hvor hver kamp påvirker den næste.

Ligesom i Battlefield 1 er der 4 overordnede klasser som hver har sin rolle og indflydelse på slagets gang. Der er altid incitament til at prøve en masse forskelligt af. Spillet indbyder til, at man varierer sin spillestil. Det gælder både i de overordnede mål, der skal opnås for at stige i rang og tjene skillinger til at shoppe våben, men også i slagets gang.

Hvis en position skal forsvares, kan man med fordel ligge med sin sniper og holde fjenderne på afstand. Har man brug for at overtage zoner, så er man bedre stillet som assault, der kan løbe ind med fuld ild og granater. Uanset hvad vil der altid være brug for, at man spiller sammen og yder support til hinanden i form af ammunition, genoplivninger og reparation af køretøjer.

Der hersker ingen tvivl om, at det hold, der er bedst til at samarbejde, også er det hold, der ofte ender med at vinde slaget.

Som noget nyt kan man nu bygge sig til bedre forskansninger, og det er en ide, som på sigt og med lidt finpudsning har potentiale til at blive en fast del af Battlefield.

I sit nuværende stadie, virker det mere som et forsøg på at forny sig, og det skal man altid bifalde som gamer. Nogle gange lykkedes udviklerne med det og andre gange ikke. Her er om ikke andet et fint fundament at bygge videre på i eventuelle patches.

Som altid er der ikke en finger at sætte på lydsiden. Kuglerne, der smælder om ørene på en, og øredøvende eksplosioner gør, at man virkelig føler sig som skrøbelig soldat midt i en intens krig.

Alt i alt leverer Battlefield V solid underholdning, og efter de ca. 20 timer, som denne anmeldelse er baseret på, er jeg absolut ikke blevet træt af at spille det endnu. Vi ved også, at der med tiden kommer mere indhold, og mon ikke et par patches eller to kan rette op på de små børnesygdomme, spillet endnu har. Men i spillets nuværende stadie bliver det ikke til andet end en middelmådig karakter, og det skyldes i høj grad også, at de forventninger jeg havde ikke helt er blevet indfriet.