Omkring klokken 23.00 dansk tid går lørdagens kamp mellem Team SoloMid og Cloud9 i gang.
Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk
Esportsmagasinets League of Legends-ekspert, Andreas Hjort, kalder de to hold for ærkerivaler, og fremhæver kampen som den mest spændende blandt kampene lørdag aften.
Så hvis du kun skal se en enkelt kamp i aften, så er det omkring klokken 23.00, at du skal tænde for streamet herunder.
“Jensen i midtlanen for Cloud9 og Bjergsen for TSM bliver vildt. Specielt Bjergsen har tidligere båret sit hold, og har formået at skabe det vindende momentum i kampene,” sagde Andreas Hjort i Esportsmagasinets optakt til kampen, som du kan læse ved at følge dette link.
Inden Team SoloMid og Cloud9 tordner sammen klokken 23.00, kan du følge med i opgørene mellem NRG og Team Dignitas fra klokken 21.00, og omkring klokken 22.00 er det Renegades, der skal prøve kræfter med ubesejrede Immortals.